Sydney

I dag får vi travlt. Vi står op tidligt !! og af sted.

Rundtur i byen for at få et indtryk, rundvisning i operaen, det glæder jeg mig til, havnerundfart og sidst men ikke mindst: Bridge Walk. Fortsættelse følger.

Det er svært at vurdere om Sidney er en pæn by. Husene står helt vildt tæt, høje og lave imellem hinanden. Men der er mange grønne områder, som gør byen luftig alligevel. Vi fik en fin rundtur med bus og fik en overblik over byen.

Rundtur i operaen. Man kan ikke andet end at blive imponeret over det fantastiske bygningsværk. Klinkerne fra Höganäs er vildt lækre og giver bygningen karakter. Vi fik hele historien om arkitektkonkurrencen, en finsk arkitekt, som fandt Utzons forslag blandt de kasserede forslag, løsningen med appelsinen og tankegangen bagved de forskellige scenerum. Imponerende. Vi havde en super god guide, som var behagelig og som gav os en masse facts.

Sejltur i havnen med frokost. Vi fik bekræftet en hel del fordomme: Buffeter er dødsyge, kinesere spiser grimt, mange kan ikke begrænse sig og køkultur eksisterer ikke. Vi var naturligvis velopdragne og spiste pænt.

Vi stod af i Darling Habour og gik i øsende regnvejr videre til næste event: Bridge Climb. Vi var våde og kolde og i god tid og man må ikke drikke alkohol inden en climb, så den stod på kaffe. Vi var kolde og våde og trætte, så i virkeligheden var en Bridge Climb ikke det, som stod øverst på ønskelisten. Jeg var også en anelse sammenbidt.

De små prikker oppe på toppen er personer, som er på climb, ligesom os!

Jeg begyndte at få kolde fødder bogstaveligt talt og våde sko. Men vi blev taget imod af top professionelle menesker, som testede os for alkohol og skulte genstande i en metaldetektor. Vi skulle svare på 100 spørgsmål om helbredet og der var i det hele taget stærkt fokus på sikkerheden.

Så blev vi klædt på i fangedragter, regnbukser, kasket, seletøj og kroge alle vegne. Herefter fik vi instruktion i, hvordan man skal gå på en stige og hvordan man skulle hægte sig fast til en kæde. Stadig meget kompetent og det gjorde absolut intet for sommerfuglene i maven.

Vores guide var en sød ung krøllet fyr med meget løse håndled og en særlig variant af australsk: bøsseaustralsk. Han var super sød og meget omsorgsfuld og det viste sig hurtigt, at han havde adskillige fæller på vores hold, som også var mere til drenge end til piger til trods for meget brede skuldre og maskuline kæber.

Vi var tolv i alt, som begyndte at vandre iført alverden udstyr ud på broen. Først går man igennem en masse smalle stier, som fører dig ud til den første pylon. Så op ad stiger, ca 100 trin, ret stejlt og det begyndte at blive blæsende. Så kom vi ud på broen og gik opad, opad, opad, opad,opad. Små skidt ad gangen og med mange stop, hvor vores søde guide på sit fantasiske australske forklarede os om broens konstruktion og tilblivelse. Udsigten var fantastisk og vi kunne se alting imellem regndråberne. Det øsede ned, men vi var heldigvis iført regntøj. Jeg får aldrig redt mit hår ud igen.

Fotosession, smil til fotografen videre opad opad, holder den bro aldrig op. Udsigten var stadig fantastisk og vi kunne se mere og mere og længere og længere væk, helt ud til Manly og til Bondi Beach.

bridgeclimb sydney
Billedet er fra hjemmesiden, vores eget billede har vi kun på papir og så regnede det.
Her er man kun to trediedele oppe, viste det sig.
bridgeclimb sydney
reklamefoto

Oppe på toppen var det blæsende og lidt skræmmende, men det værste kom nu: Vi skulle krydse broen, for at gå ned på den anden side. Det var slemt.

bridgeclimb sydney

Over kom vi og begyndte nedgangen.

bridgeclimb sydney


Nu vidste man ligesom, hvad der ventede, så det gik helt fint. En vis træthed var også begyndt at melde sig i mine knæ. Ned kom vi og var meget stolte og glade, da vi blev afmonteret alt udstyret. Fotos naturligvis, de koster så 25 dollar per styk! ekstra. Vi købte et, så vi i det mindste har et bevis på, at vi var deroppe. Alt i alt tog turen fra klokken 16:30 til klokken 19:45 i frisk luft og med adrenalin i store mængder i systemet.

Vi var våde, kolde og sultne, så det blev kun til en kort gåtur, før vi fandt et sted at spise. Lige midt i Business Kvarteret hvor fredag aften er en aften med gang i den. Vi fik dejlig mad og delte en flaske vand og en Grüner Veltliner med stor fornøjelse. Vi betalte og gik og måtte ude på gaden konstatere, at vi havde glemt vores bykort. Tilbage igen og heldigvis fandt tjeneren det i skraldespanden.

Vores søde venner fra turen var i operaen, men vi havde talt om at mødes bagefter på the Slip Inn til en drink. Det var her, at Frede mødte Mary.
Jan og Sus mødte ikke nogen, vi kendte, sandsynligvis fordi operaen blev senere end beregnet. Til gengæld så vi Philadelphia banke Miami i basketball.

Hjemme i Danmark er pigerne glade, vi fik lige en fin hilsen på telefonen.

Slut for en lang dag, hjem i en taxa til et hotel, som vi ikke kunne huske, hvad hed og hvor lå. Heldigvis var der et kryds på bykortet, som hjalp os hjem. Godt at vi havde det ,-) Godnat.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s